THOMAS MOD THOMAS

Thomas Lue Lytzen

Så er Thomas Lue Lytzen klar med endnu et indlæg. Kort fortalt er det en evaluering af CPH Marathon og optakt til søndagen i Helsingør, hvor den står på IRONMAN! 

 

Af Thomas Lue Lytzen:
Nogle gange lader min opførsel noget tilbage at ønske. En af de gange var, da jeg kom i mål ved Copenhagen Marathon for tre uger siden. Her flåede jeg nærmest min medalje, som alle, der gennemfører løbet, får, ud af hænderne på den stakkels frivillige, der ville hænge den om halsen på mig.

Hvorfor så det? Havde jeg løbet en specielt dårlig tid? Egentlig ikke. Efter omstændighederne – og det er dem, vi skal have fat i – gik det ikke dårligt. Jeg kom i mål efter tre timer og 14 minutter, og det var ganske vist omkring ti minutter langsommere end planlagt.

Tilbage til omstændighederne, de var nemlig ved at sætte mig ud af spillet efter syv kilometer. Jeg fik ganske enkelt ondt i maven, hvilket jeg aldrig har prøvet til et stævne. Efter 13 kilometer var situationen så ‘presserende’, at jeg måtte lægge vejen forbi et af mobiltoiletterne langs ruten. Efter dette forløsende besøg forsøgte jeg komme tilbage i mit tempo, men forgæves. Kroppen ville ikke, og den ville heller ikke tage imod energi, hverken i flydende eller fast form.

Irritationen på målstregen skyldtes, at jeg ind til syv-kilometermærket var temmelig godt løbende, og havde ramt mit ‘flow’. Jeg havde masser af overskud, måtte sætte tempoet ned for ikke at løbe for hurtigt; jeg løb endda og snakkede med en løbekammerat.

Det griber ind i kernen af, hvad der motiverer mig. Nemlig at slå mig selv, at forbedre elementer af min sport, at få tingene til at spille. Derfor var det faktisk ret motiverende at gennemføre løbet, jeg slog mig selv ved ikke at lade ydre omstændigheder slå mig ud. Ved ikke at opgive. Ved faktisk at presse min krop til at gennemføre 42 km uden tilførsel af energi. Der blev forbrændt masser af fedt, så det endte i realiteten som en ret effektiv slankekur, om end den tilgang nok ikke kan anbefales.

AT RAMME FLOW

På søndag skal jeg i ilden igen. Det er anden etape af BigFour, der består af Copenhagen Marathon, Ironman 70.3 Kronborg, Ironman Copenhagen og Copenhagen Half. Denne gang er det ikke kun løb, men også en tur i vandet og ud på de nordsjællandske landeveje på cyklen. Det er tid til KMD Ironman 70.3 Kronborg.

Jeg har før kørt halv ironman i Helsingør, som er et forrygende godt arrangeret stævne; der er bare smukkere nordpå, og med en løbetur rundt om Kronborg mærker man også en snert af historiens vingesus. I år er det tilmed European Championship i Ironman-familien, hvilket helt sikkert vil løfte stemningen og bidrage til en helt særlig atmosfære.

Men selv om kalenderen viser sommer, har DMI tilsyneladende taget fejl af vejrudsigten for oktober og juni. Vandet er koldt, det blæser, og solen må kæmpe for at trænge gennem skyerne. Det kan blive en hård dag på kontoret.

Jeg har besluttet mig for ikke at tænke i tid som målsætning. Naturligvis vil jeg gerne under fem timer, allerhelst under fire timer og 45 minutter. Men det, der kommer til at definerer succes på søndag, bliver i stedet, om jeg rammer mit flow på cyklen, og om jeg kan tage det med ud på løbeturen. Lykkes det, skal resultatet nok følge med. Jeg glæder mig.

Stillingen efter første etape af BigFour er:
Thomas vs. resultater: 0-1
Thomas vs. Thomas: 1-0

Og så afslutningsvist til den stakkels Sparta-frivillige: Undskyld!

/Thomas Lue Lytzen

 

Har du set vores nye jobportal ? Se nyeste job her. 

jobportal