Tema om Deleøkonomi: Begyndelsen

yepti_dontt

I den kommende tid sætter vi sammen med Yepti.dk fokus på deleøkonomien i Danmark.

Hver 6. dansker er aktive i mega-trenden med at dele forbrugsgoder med hinanden. Hvem skulle have troet dette for bare få år siden?

Der er ikke noget nyt ved at naboen låner slagboremaskinen, sommerhuset eller barnevognen. Det nye er, at internettet og især teknologien, gør os alle sammen i stand til at bytte, låne, leje og dele ting og tid med ikke bare vores eget netværk, men med alle og enhver.

Nye naboer

Når danskerne låner værktøj, grill eller bolig af hinanden, er det ikke en ny tendens. Det har eksisteret altid. Det nye aspekt der har tvunget os til at sætte en etiket på, er det mobile netværk og de utallige muligheder som teknologien medfører. Definitionen af naboer har set nyt lys og dermed har begrebet ‘at dele’ også. Med internettet er hele verden i teorien din nabo. Før i tiden lå det implicit i sætningen, når nogen fortalte om at de havde delt deres stavblender eller kamera, at det var med deres eget netværk. Sådan ligger landet ikke længere.

Uklar definition

Når vi bytter, låner, lejer og deler vores forbrugsgoder og tid med hinanden, får vi flere muligheder for at vælge præcis den løsning der passer til vores behov. Vi får adgang til en ekstra indtægtskilde, fordi vi kan tjene lidt mønt på vores højtryksrenser eller mountainbike, når vi alligevel ikke selv bruger dem. Alligevel har deleøkonomien endnu ikke, hverken på dansk eller globalt plan, fået sin entydige eller generelt accepterede definition. Derfor er det også altid indviklet at skulle give eksempler på hvilke platforme eller virksomhedestyper, der kan defineres som deleøkonomiske virksomheder. En ting står dog klart. Der ligger et stort vækstpotentiale i deleøkonomien, som både gavner miljøet, vores privatøkonomi og samfundet.

Danmark og deleøkonomi

Deleøkonomien fungerer især godt i Danmark og flere og flere danskere vælger hvert år, at gøre op med ‘brug-og-smid-væk’ kulturen. Vi har en stærk IT-infrastruktur også er vi flittige og dygtige brugere af digitale tjenester. En undersøgelse fra i sommers viser, at 19% af danskerne har valgt at dele forbrugsgoder med hinanden, enten som bruger eller udbyder. Tilbage i 2015 var dette tal kun på 14%.

Det er især tanken om økonomisk gevinst og let tilgængelighed til det man lige står og mangler, der motiverer. Helt op til 70% af danskerne mener at de kan spare penge ved at bruge deleøkonomiske platforme, og at det øger deres indkomst.

Alene har den deleøkonomiske platformen Yepti netop rundet 25.000 brugere og vi ser at der dagligt kommer flere og flere platforme på banen.

Toppen af isbjerget

Deleøkonomien er stadig i konstant udvikling. Siden begrebet stille og roligt tog form i 00’erne, har betydningen gradvist ændret sig i takt med, at andre relaterede tendenser har udviklet sig. Vi har oplevet at definitionen har ændres sig, skiftet form og vokset i mange retninger, i kampen om at finde sin plads. Deleøkonomi bevæger sig stille og roligt, men med faste skridt, ind i den moderne danske kultur. Det er allerede et omdiskuteret emne i mange sammenhænge og vi har uden tvivl kun set toppen af isbjerget.

11
Artiklen er skrevet på et vidensgrundlag indsamlet fra bogen ‘Den nye deleøkonomi’ af Jesper Bove-Nielsen. Alle tal er hentet fra Danmarks Statistik, IT-anvendelse i befolkningen, deleøkonomi.

Yepti.dk