Starten på enden

1796590_290968004384706_1457976786_n

365 dage, 624 træningstimer og mange tusinde kilometers løb siden jeg besluttede mig for at skulle løbe 250 km gennem ørkenen med fuld oppakning. En beslutning der kom efter at  have gennemført min første Ironman, hvor jeg manglede følelsen af ekstrem udmatning.

Optakten har været alt for lang og hele min krop brænder for at komme i action og vise, at jeg kan gennemføre de ting jeg sætter mig for. Turen hertil har været lang, men virkelig spændende. Der har været opture og nedture, men følelsen af sejr i sidste ende er det der har drevet mig.

Det er blevet til konkurrencer i 100 km terrænløb, 80 landevejsløb, 60 km bakkeløb, 20 Marathons og rigtige mange andre ture. Skader har jeg indtil for en måned siden været forskånet for, men til sidst har min krop givet efter. Min øvre baldemuskel har sat sig, og trækker i min nervebane som går hele vejen ned gennem mit venstre ben. Utallige behandlinger med alt fra akupunktur til yoga har ikke hjulpet og smerten – en konstant sitrende smerte.  Beslutningen er  dog truffet, og jeg stiller op med en let nervøsitet for den kommende uge – af sted skal jeg.

På trods af skaden glæder jeg mig som en lille dreng og jeg kan se, at projektet som jeg startede for præcis 365 dage siden har taget mig på en fantastisk rejse. Jeg har mødt et fantastisk menneske i min træner, Aleksander Markovich som er blevet en rigtig god ven og familien Knudsen som står bag Altan.dk har taget mig til sig og sponseret det stadion i Zambia, som står færdigt i august. Folks positive indstilling har gjort hver en meter værd at løbe.

På torsdag sætter jeg mig i flyveren med filmholdet, der er i gang med en dokumentar omkring projektet samt mit firma. En rejse skal til at begynde, men samtidig er der kun 14 dage og 250 km til mit eventyr stopper. Dog glæder jeg mig til at være sammen med min dejlige kæreste igen for første gang i et par måneder, hvor hun ikke har set mig grundet 3 modemesser i Europa, 2 jura eksamener og mit løb.

Tak til jer der følger og giver mig den energi som jeg har.

En varm hilsen
Andreas

LÆS ALT OM ANDREAS`S REJSE MOD DESERTRUN HER

Følg dontt på:
FACEBOOK
TWITTER
INSTAGRAM

dontt.dk/desertrun er præsenteret i samarbejde med Altan.dk 
090214-2