SIDSTE RUNDE af THE BIG FOUR

Thomas Lue Lytzen

Vi fortsætter vores “serie” med Thomas Lue Lytzen, som bogstaveligtalt har taget os igennem 4 heftige sportsaktiviteter. Det kaldes populært Big Four, og er nogle af de største stævner i Danmark, nemlig Copenhagen Marathon, den halve ironman i Kronborg, Ironman Copenhagen og endelig som en skarp sæsonafslutning halvmaratonet i København. 

Du kan læse tidligere afsnit nederst i denne artikel. 

Af THOMAS LUE LYTZEN:

Det begyndte med 42,180 lidelsesfulde, men alligevel halv-hurtige km rundt i de københavnske gader, så gik turen til Kronborg om omegn til vands, på hjul og i løbesko, og et par måneder senere blev distancen fordoblet til KMD Ironman Copenhagen. Nu venter årets sidste opgave, før BigFour er fuldendt, nemlig Copenhagen Half – 21 km rundt i hovedstaden sammen med titusinder andre løbere og endnu flere tilskuere langs ruten. BigFour kunne ikke få en bedre afslutning.

Men først et par ord om det, der egentlig var, mit primære mål i år: De 3,8 km svømning, 180 cykling og 42,180 km løb, som til sammen udgør Ironman-distancen.

For at sige det kort: Det blev ikke min dag. Jeg havde sat mig et mål på ti timer og 30 minutter, og da jeg stillede cyklen efter en cykeltur med både hård vind og en håndfuld regnbyger, så det faktisk ud til, at jeg kunne komme i nærheden af mit mål. Jeg skulle sådan set blot løbe et hæderligt maraton på omkring 3 timer og 20 minutter, hvilket endda ville være noget langsommere end min hurtigste tid på distancen. Men, men, men. Kroppen ville ikke, hovedet gjorde ondt, og maven brokkede sig.

Facit: 10 timer og 52 minutter i nok min sidste Ironman de næste par år; andre projekter står nu foran i køen. Jeg ville dog ikke være et eneste minut foruden. Selve racet er planlagt og eksekveret ned til mindste detalje. De hundredvis af frivillige hjælpere er verdensklasse, og som altid er københavnerne (og tilskuerne overalt på ruten) en fantastisk crowd, og jeg under enhver den oplevelse, selv om den byder på den berømte treenighed af blod (vabler), sved (i litervis) og tårer (i hvert godt skjult i øjenkrogen når målstregen endelig passeres).

Jeg har tidligere fortalt om, hvad der motiverer og driver mig fremad i min træning og frem mod de mål, jeg sætter mig. Om hvordan det er kampen mod mig selv, som er min primære drivkraft, hvordan jeg kan forbedre mig og flytte mig. Her efter ¾ af BigFour er gennemført, må jeg erkende at det kniber med motivationen. Kroppen er stadig lidt mærket efter Ironman og fik lidt yderligere til tæsk til den klassiske DHL-Stafet, men den kan sagtens klare et halvmaraton. Det er snarere hovedet, der allerede er gået på ferie og sidder i Sydfrankrig i solen med et glas rødvin.

Men den går ikke. Man slutter med manér. Copenhagen Half skal i bogen, og det kommer det også, selv om der i skrivende stund er noget langt til Københavns og Frederiksbergs festklædte gader fra den løbetur i silende regn og blæst langs Rhinen i Düsseldorf, jeg tilbagelagde her i morges.

Jeg ser frem til at kunne runde helt af og skrive den sidste blog om BigFour-eventyret og gøre status på, om det vitterlig giver mening at skifte job, træne og køre fire løb på under et halvt år. Men først skal arbejdet gøres færdigt.

Vi ses i de københavnske gader på søndag.

//THOMAS LUE LYTZEN

Før benene blev tunge #bigfourcph #cphhalf

Et opslag delt af Thomas Lue Lytzen (@thomaslue) den