Sammen. Fordi det nytter.

Den sidste uge har jeg været på farten. 5 byer på 5 dage. Danmarks Indsamling er i fuld gang, og P3 har sendt fra Aalborg, Horsens, Odense, Roskilde og i dag (fredag, red) fra vante rammer i DR Byen i Kbh.

Vi samler penge ind til Afrika og P3 har de sejeste, mest svedige lyttere som i skrivende stund har samlet 2.917.978 antal millioner ind.

signe vadgaard dontt ambassadør

Vadgaard & Kawamura

I det store tv-show i aften, vil Nicholas Kawamura og jeg selv udlodde en container fyldt med præmier, deriblandt en bil, rejser og luksusvarer til over 400.000kr – og der kommer hele tiden flere præmier til.

Allerede nu kan du købe et lod ved at sende en sms til 1212 – det eneste der skal stå i den sms er “super”, så støtter du Afrika med 150 kr og har chancen for at vinde Supertombolaen med tosse-mange præmier. Hele listen med godter kan ses på dr.dk/p3.

Lyt med på P3 hele dagen og se DR1 i aften kl. 19.

Så er jeg færdig med at pimpe Danmarks Indsamling…men for satan, de bliver så glade i Afrika for jeres hjælp og støtte.

Mvh
Signe Vadgaard
Vært / Smag på P3

Info omkring Danmarks Indsamlingen 2013:

Danmarks Indsamling 2013 er skudt i gang. Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR samler sammen med resten af danskerne ind til 12 konkrete projekter i 11 afrikanske lande, der skal skabe fundament for en bedre tilværelse og fremtid for nogle af verdens fattigste mennesker.

21 afrikanske lande syd for Sahara befinder sig i en akut fødevarekrise, og op mod 340 millioner mennesker i Afrika mangler adgang til basale fornødenheder som rent drikkevand. Det er bare lidt af den nød, danskerne kæmper sammen for at nedbringe med Danmarks Indsamling 2013.

”Der er sket markante forbedringer de seneste år, men behovet for støtte er fortsat enormt. Verdens 10 fattigste lande ligger alle i Afrika og særligt i landene syd for Sahara lever mange mennesker under forhold, vi danskere svært kan forestille os,” forklarer talsmand for Danmarks Indsamling Line Grove Hermansen.

DONTT OPFORDRER ALLE TIL AT STØTTE OP!