Mens du læser dette befinder jeg mig på Indlandsisen tæt ved bygden Kangerlussuaq, eller Søndre Strømgjord, i det vestlige Grønland på et ledelse- og selvudviklingskursus i den lidt anderledes genre. Mange praktiske detaljer har skullet på plads inden turen. Hvad filan pakker man til ned imod minus 50 grader? Det må siges at gå under kategorien ”forholdsvis koldt”. Men det kan løses, det er et praktisk spørgsmål.
Det egentlige spørgsmål, som jeg har tænkt mest over er, hvad pakker man i den mentale rygsæk, når man skal bruge 8 dage på Grønlands indlandsis?
Det lyder måske underligt at mit fokus har ligget der, men det er ikke desto mindre sandheden. Mange har sagt til mig ”ej, det bliver koldt”, og ”hvorfor gør man sådan noget frivilligt”, eller ”jeg ville DØ af kulde”. Og det er alt sammen helt fair indvendinger, men det er ikke rigtig nogle jeg kan bruge til det store. Fordi, det BLIVER jo koldt – det står skrevet i sten, det er jo givet! Og hvad mener jeg så med det? Jamen de fakta der er givet, pulvermad i flere dage, minus 30-50 graders frost, mørke (det er den tid på året), kolde tæer og fødder, ingen mobil, intet internet etc. dem må man forholde sig til og sige ”okay, jeg kan ikke ændre på, at det er forholdene, så må jeg forberede mig til at kunne klare de forhold”.
Så for mig er jeg, oppe i mit hoved, allerede forbi de tanker. Det jeg ikke ved derimod er meget mere konfust. For hvordan reagerer jeg på disse forhold, og de udfordringer vi vil blive stillet overfor af vores instruktør? Den faktor er ukendt! Hvad lærer jeg om mig selv? Hvad lærer jeg om mine to forretningspartnere der skal med? Hvilke mentale redskaber kan jeg tage med hjem og implementere i min dagligdag? Og tusind andre tanker i den retning.
Generelt er det en indstilling som jeg har erfaret gælder i hverdagens trummerum og arbejdslivets udfordringer generelt. Som selvstændig er der bare nogle forhold der gælder, som du ikke kan ændre det store på, hvorfor de ikke er værd at bruge tid på at brokke sig over. ”Det er hårde tider”. Ja! Men det er det for alle – måske med undtagelse af inkassovirksomheder og konkursadvokater. Det man bør bruge sin tid på er at lære at komme videre, finde de redskaber der skal til for at klare hårde tider, nedture og udfordringer i det at drive en forretning.
Martin Thorborg (stifteren af Jubii) brugte den anden dag en ganske fin analogi på situationen. Hvis man forstiller sig væksten i markedet er en flod der klukker ligeså så stille afsted, så kunne man før krisen sætte sig ud i en jolle og drive ligeså fint med strømmen. Med andre ord skulle man ikke gøre det store arbejde for at få succes. I disse tider står floden stille – den driver måske endda i den modsatte retning. Så hvis du sætter dig ud i din jolle uden årer, så kommer du ingen vegne, du driver højst sandsynligt bagud! Som med kulden på Grønland, så er det givet! Det er ens for alle og hvis du forventer du kan drive en forretning uden at gribe til årerne, så har du for det første det forkerte fokus og for det andet vil jeg næsten godt garantere, at din succes udebliver.
Så stop med at fokusere på ting der er givet og padl i stedet for – padl for fanden!
//Thomas Refdahl