it’s all about the money – eller?

Jeg var så privilegeret at finde mit et nyt job for nylig. Et job, der kombinerer min livslange passion for fodboldspillet samt mit store indre ønske om at arbejde med mennesker, der vil udvikle sig både som individuelle personer og i et team.

Det er for mig lykken rent arbejdsmæssigt; for det første at være i min passion og dermed ikke betragte hverdagen som et arbejde, men som et kald, en del af noget større og vigtigere end en selv. Jeg ønsker at hjælpe andre til at give mening, andre til at finde en indre motivation, en kraft og styrke, der ikke tidligere har været aktiveret hos dem.

Derudover er jeg fascineret og motiveret af at arbejde med en gruppe af differentierede individer med forskellige baggrunde, kulturer og sprog. At forsøge at sætter rammer og strukturer i miljøet, hvor det team vil vokse sammen og stole på hinanden som de bedste venner i de sværest tænkelige situationer. Det er ikke altid let, når man arbejder med 8-9 forskellige nationaliteter og kulturer, heriblandt helt anderledes mindset og traditioner. Men kampen for at lykkes som et hold fascinerer mig og gør mig ekstremt motiveret personligt.

Interessant nok har de fleste, der har lykønsket mig med mit nye job ikke spurgt ind til ovenstående detaljer. Ikke fordi jeg forventede det, håbede eller er skuffet over det, men spørgsmålene har bare oftere omhandlet min løn. Det giver imidlertid ingen mening for mig. Jeg mener; ydmygt tak fordi folk er glade på mine vegne og sender en hilsen, men hvorfor skal vi snakke om penge?

For mig som menneske er penge totalt uinteressante. Eller sagt på en anden måde – de gør mig ikke mere lykkelig. Jeg har tidligere haft et velbetalt job, hvor jeg ikke var glad eller ikke var motiveret. Det er ikke det værd, kan jeg godt afsløre. Jeg går ikke på ’arbejde’ for at få penge. Jeg lever et meget simpelt liv, og jeg arbejder for at udvikle mig selv og holdet igennem og sammen med andre.

Jeg husker en anden situation til en forhandling med en klub, hvor klubbens direktør stolt tilbyder mig en guldrandet bonusaftale. Jeg fik en decideret fysisk reaktion og en mindre knude i maven. Ikke over tilbuddet, der økonomisk var ganske fint, men fordi jeg tænkte; ”de har slet ikke forstået hvem jeg er eller hvad jeg vil bringe”.

Det jeg leverer for klubber / organisationer vil altid være det samme uanset størrelsen af en eventuel bonus. Misforståelsen ligger i, at direktøren forventede, at jeg nok arbejdede mere, hvis der lå en mulig bonus forude. Det kunne ikke være mere forkert. Ikke fordi jeg er hellig eller bedre end andre – det demotiverer mig bare, hvis fokus for samarbejdet hovedsageligt er penge.

Personligt synes jeg, at det er ærgerligt, at så meget af vores tid og fokus skal handle om penge. Misforstå mig ikke; jeg devaluer ikke markedet eller mig selv, men har krav til min lønpakke, da jeg naturligvis forventer, at jeg bliver betalt på det niveau og i det marked, jeg operer i. Sådan er logikken og markedsmekanismerne. Men vi har en samfundsmæssig naiv holdning om, at penge gør os lykkelige og løser vores udfordringer. Det gør de nok ikke.

Jeg kender ’økonomisk rige’ personer og familier, der har præcis de samme menneskelige- og familiemæssige udfordringer og problemer som alle andre med mindre likvide midler. Husk på, at penge er et byttemiddel, vi selv har opfundet og reelt bare printer ud. De findes jo ikke i virkeligheden.

//Mads Davidsen
1 team coach, analyst og U23 head coach for SIPG F.C – Læs mere om Mads HER