Mads Davidsens vej

mads davidsen

Min vej – Den med Mads Davidsen.

I hvert afsnit af “Min vej” skal vi møde en ny person, som har nået nogle væsentlige mål indenfor hans/hendes erhverv. Vedkommende fortæller kronologisk, hvordan de er nået dertil.
Nogle er gået den naturlige vej, mens andre har gået den besværlige omvej… Alle veje er lige rigtige, og de her “veje”, som vi udvælger, er helt sikkert interessante.

I dette afsnit af “Min Vej” skal vi møde Mads Davidsen. Mads er professionel fodboldtræner – aktuelt Teknisk Direktør hos Shanghai SIPG F.C og aktuel med bogen ”Når talent forpligter”, der udkommer 30. maj.

minvej

Mads Davidsen starter selv sådan:
Der er nogle signifikante hændelser, samtaler, valg, fravalg og ’ofringer’, der har gjort min vej en smule anderledes – og til dels ukurant, men her er den!

2006 – valget & samtalen
Min vej ind i fodboldtrænerverdenen starter reelt, da min egen tid som spiller stopper, da jeg grundet skader og manglende perspektiv (og talent), vælger at stoppe min aktive fodboldkarriere.

En afgørende samtale, kort efter, er med min tidligere træner, Flemming Pedersen – nuværende teknisk direktør i FC Nordsjælland, som rådgiver mig til at blive træner, da han mener, at jeg har nogle evner i den retning. Flemming var og er en person, jeg værdsætter højt og lytter meget til, så samme eftermiddag har jeg lavet en mundtlig aftale med B.93 om at hjælpe til omkring et U11-hold. Jeg er i gang.

2006-2012 – ’ofringerne’
Jeg finder hurtigt frem til, at jeg er bagud på point uden en professionel fortid som spiller og uden et navn i en ekstrovert og konservativ fodboldverden. Det har jeg det helt fint med. Jeg har aldrig været en 12-talselev eller har en IQ, der er højere en gennemsnittet, men egentlig altid fundet værdi i at skulle arbejde hårdt og længe for at kunne opnå fremgang. Det er også en måde at træne ens mentalitet på.

Derfor sætter jeg at få en familie og børn på standby. Jeg stopper samtidig med en se fjernsyn og drikke alkohol for at ”vinde” timer til at dygtiggøre mig. Jeg analyserer og dissekerer 30 kampe om ugen – omkring 1200 kampe om året for at studere fodboldspillet ned i alle detaljer. Jeg leger med min søvn og finder frem til, at jeg godt kan klare mig med færre end de anbefalede timer.

Jeg bruger mine ferier på at observere træning, kampe samt besøge klubber og nyt netværk. Generelt var min strategi at gøre en forskel og aldrig forlange særlig meget.

I 2010 får jeg muligheden for at komme til Brøndby IF, hvilket er en kæmpe chance for at arbejde på øverste niveau herhjemme. Jeg accepterer en yderst lav løn, men det er fortsat en del af min strategi om at bevise mit værd over tid og gøre mig selv uundværlig.

Jeg afslutter samtidig min cand.comm. fra Roskilde Universitet, hvilket hele tiden har været en karrieremæssig ’Plan B’ for mig, men som er god at have samt altid vil min interesse eftersom det er formidling, som jeg brænder for.

2012 – Mads Davidsen vælger Danmark fra!
Jeg er et rigtigt godt sted som U19-cheftræner i Brøndby IF samt kampanalytiker for Superliga-holdet som 29-årig, da jeg helt ventet får et opkald fra den tidligere landsholdsspiller Ebbe Sand, der tilbyder mig at drive hans fodboldakademi i Shanghai, Kina. Jeg slår til.

Jeg lagde tidligt en karriereplan om at komme til udlandet og lovede mig selv at hoppe på den første billet – uagtet destination. Et valg, men som altid også et fravalg – i dette tilfælde af en fremtid i dansk fodbold, som jeg havde brugt årevis på at opbygge, men jeg har som menneske brug for at komme ud af min komfortzone og mærke, at det hele ’gynger under mig’. Det er her, jeg finder udvikling og det drive, der blandt andet gør, at jeg påstår, at jeg ikke har et arbejde, men en passion.

Samtidig er jeg alt for nysgerrig på verden, sprog og kulturer til at bo et sted i hele mit liv. Det er der ganske enkelt for mange spændende muligheder og destinationer til – i min verden.

2013 – hændelsen
Jeg får et opkald en sommerdag i 2013, som jeg aldrig glemmer. “Hallo, this is Sven Goran Eriksson. How are you?”. Jeg sad på en italiensk restaurant i Shanghai og kiggede på mine hænder – de rystede. En hændelse, der ændrede min karriere i en ubeskrivelig grad. Jeg fik et tilbud om at arbejde for den tidligere engelske landstræner, Manchester City, AS Roma og Lazio-træner, Sven Goran Eriksson i den sydkinesiske klub Guangzhou R&F F.C.

Men ikke alt var desværre så let, som først antaget. Kontrakten trak ud af bureaukratiske og kulturelle årsager. Jeg levede som en ’slave’ i uvished – arbejdede gratis og ventede på afstand, selvom jeg blev lovet alverdens ting, der ikke blev overholdt. Pengene løb op, og det var hårde tider ikke at vide, om man var købt eller solgt, men jeg vidste, at hvis jeg gav op og tog hjem, så fik jeg aldrig denne mulighed igen. Det var nu eller aldrig.

Når jeg tænker tilbage på denne tid, så var jeg nærmest en skygge af mig selv. Det tog hårdt på mig, og jeg havde svært ved at finde en rytme, fordi det var ude af mine hænder. I dag er jeg tilfreds med min vilje i dette forløb, for der var perioder, hvor jeg overvejede, om det var det værd.

2014-2015 – all in
Da jeg endelig får chancen i Guangzhou går jeg all in. Jeg giver alle vågne timer og alt, hvad jeg har – for at gøre en forskel. For klubben og for Sven, der gav mig muligheden. Det er en spændende tid, hvor jeg hele tiden får flere opgaver og ansvarsområder – et af mine problemer som menneske er at sige nej, når jeg får tilbudt noget spændende.

Jeg læser i denne periode også en Mini MBA-uddannelse, da jeg mangler teoretisk ballast for min ledelsesstil. Sådan har jeg egentlig altid haft det. Er der noget, jeg ikke ved, så vil jeg vide ved og hvorfor.

2015 – ny klub
Efter en god sæson i Guangzhou får vi tilbud fra en nystartet og storsatsede storklub i Shanghai. Jeg er i tvivl, da vi er tilbudt en forlængelse i Guangzhou, og jeg har også fået et tilbud fra en tredje kinesisk klub. Sven overtaler mig, og jeg kræver skriftlig forsikring fra klubben, da jeg næste dag skal svare den tredje klub endegyldigt. Her mærker jeg suset, når man leger med ’de store drenge’.

Inden for en time efter mit krav om skriftlig forsikring, bliver jeg ringet op af klubben i Shanghai og bedt komme til byen omgående. Der er 3000km mellem de to byer, men relativt kort efter er jeg i flyet mod Shanghai. Jeg bliver hentet i lufthavnen og kørt ind på et af byens mange hoteller. Her sidder jeg i ”president-suiten”, da 5 personer, jeg aldrig har mødt før kommer ind og lægger 3 ens kontrakter foran mig. Det er klubbens ejer, ledelse samt en advokat. Kort efter har vi underskrevet aftalen – der tages billeder, udveksles håndtryk, og de forsvinder igen. En vild surrealistisk oplevelse og et stort skridt i en stadig ung trænerkarriere.

2016 – ny rolle
Som menneske motiveres jeg ikke af ros. Jeg får det faktisk fysisk underligt og kan blive akavet, hvis andre roser mig, vil have et billede eller spørger om en autograf, hvilket jo sker i fodboldverdenen. Jeg arbejder for at gøre en forskel, løfte og udvikle miljøet og mine kolleger i fællesskab. Det er mit drive.

Derfor er en november-dag 2016 en dag, jeg altid vil huske. Min klub, Shanghai SIPG F.C., tilbyder mig at blive teknisk direktør med det sportslige ansvar for klubbens udvikling. Det betragter jeg egentlig ikke som decideret ros, men som en anerkendelse af min professionalisme og min faglighed, og det er jeg naturligvis glad for, for så jeg ved jeg, at jeg har gjort en forskel for projektet og dem, der troede på mig.

2017 – værdierne og erfaringerne
Den 30. maj udkommer jeg med en bog, der er skrevet i samarbejde med et af de dygtigste mennesker, jeg kender, Helle Hedegaard Hein. ”Når talent forpligter” hedder den. Hun fortjener langt størstedelen af anerkendelsen for bogen, selvom jeg ved, at hun ikke vil have, at jeg skriver det.

Bag udgivelsen er en langvarig, men utrolig lærerig og perspektivrig periode, hvor vi har observeret, udviklet og diskuteret bogens temaer. Alt sammen baseret på Helle Heins mangeårige forskning og udviklede teorier på områderne; ledelse og motivation.

Jeg har igennem min tid i udlandet samt i forbindelse med denne bog lært en masse om mig selv, mine værdier som menneske, leder og træner. Samtidig har jeg fået nogle erfaringer og føler derfor, at jeg gerne vil give noget tilbage.

Jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan og føler en forpligtelse til at forsøge at løfte niveauet på nogle områder, hvor vi måske kan udvikle os yderligere som mennesker og samfund. Det er i princippet hele min hensigt med at skrive bogen – sammen med Helle Hein, og min medvirken er på en måde et ’resultat’ af mine værdier, erfaringer og min passion for at formidle.

Vi har ydermere været heldige, at en række topsportsfolk har ydet et unikt og hudløst ærligt bidrag i bogen, der giver den perspektiv og gør den praktisk yderst relevant; for chefer, ledere, CEO’er, trænere, sportschefer, forbund, etc. Samt som inspirationskilde til nysgerrige, der gerne vil lære mere om emnet, sig selv og egen motivation. Jeg har i hvert fald lært en masse.

/ Mads Davidsen


LÆS DE ANDRE AFSNIT AF “MIN VEJ” OG MØD FLERE INSPIRENDE PERSONER HER.

virksom_banner

 

Om “Min vej”
”Min vej” er præsenteret i samarbejde med Virksom – En organisation, der ved hvad det kræver at være selvstændig. Med et medlemskab hos Virksom får du en sparringspartner, der styrker og udvikler dig som selvstændig gennem målrettet rådgivning og en lang række services. Se hvordan Virksom kan hjælpe dig her.

Hos Dontt.dk er vi glade for samarbejdet – Vi vil iværksætteri det bedste!

Læs mere om samarbejdet her.

 

Har du set, at du med Dontt.dk kan få Mofibo gratis hele sommeren? Læs mere her

mofibo artikel