Jeg bollede min brors biologilærer

Jeg havde i folkeskolen aldrig en lærer, der var lækker nok til, at jeg fantaserede at dyrke sex med hende. Men skæbnen ville det således, at jeg efter min gymnasietid begyndte at arbejde som lærervikar på min gamle skole, og der mødte jeg Lisa (navnet er ændret). Lisa var en nyuddannet lærer på 25 år. Og tilfældigvis min lillebrors biologilærer.

Mange af mine tidligere lærere var stadig ansat på skolen, og hun var én ud af en lille gruppe af unge lærere, der var blevet ansat, efter jeg var færdig med 9. klasse. Så jeg tilbragte ofte tiden med hende i spisepauserne og hurtigt opbyggede vi en let flirt.

I oktober måned blev jeg bedt om at overtage skemaet for min lillebrors 8. klasse i to uger. I de to uger havde jeg delt klassen op i grupper, og hver gruppe skulle fremføre en scene fra Shakespeares Romeo and Juliet.

Aftalen var, at jeg mod slutningen af de to uger skulle filme fremførelsen, klippe det sammen og vise eleverne resultatet. Men da jeg ikke fandt tid i mit eget skema bad jeg Lisa, om hun kunne afsætte et kvarters tid i en af hendes timer i den følgende uge.

Det indvilgede hun i, men inden vi gik på weekend om fredagen i slutningen af anden uge, så bad hun om at få VHS-båndet med hjem, så hun kunne se, hvad eleverne havde lavet.

Senere på dagen fik jeg en SMS fra hende.

”Båndet er i stykker, ” skrev hun.

Tre timer senere stod jeg uden for hendes dør for at hente båndet og se, om jeg kunne rette fejlen. I stedet for at overdrage mig båndet dér i døren, bad hun mig komme inden for.

Den var god nok. Der var heftig myrekrig.

Om hun selv havde ødelagt båndet, ved jeg til denne dag ikke, men der var ikke noget galt med det tre timer tidligere på dagen, da jeg gennemså det efter redigeringen.

Hun tilbød mig en øl. Og en til. Og en til. På daværende tidspunkt påpegede jeg, at jeg altså var i bil og nok ikke skulle drikke mere.

”Du kan bare sove på sofaen,” sagde hun så.

Det var ikke noget, jeg skulle overveje.

”Ja tak, jeg vil gerne bede om en til.”

En time senere kom hendes søster hjem, som hun delte lejligheden med. Rolig nu. Så vildt bliver det ikke.

Efter vi alle havde spist sammen, gik søsteren ind på sit værelse.

På det her tidspunkt var jeg stadig i tvivl om, hvor langt tingene ville gå. Lisa, vidste jeg, havde en kæreste. Men som aftenen skred frem blev vores dialog og kropssprog mere og mere afslappet. Vi satte os tættere på hinanden. Flettede fingre. Hendes ben filtret ind i mine.

”Du er så spændende,” fortalte hun mig med blanke øjne efter, vi havde delt en flaske rødvin.

Jeg var 20 år. Der var sgu aldrig nogen, der havde kaldt mig spændende før, og guderne skal vide, at der ikke var noget spændende ved mig. Allerhøjest var jeg flabet. Men jeg var smigret og ikke særlig svær at forføre.

Hun blev ved med at sige, at vi ikke skulle lavet noget. Så kyssede vi.

”Men du skal altså sove her på sofaen,” insisterede hun.

Ti minutter senere lå jeg i hendes seng.

”Vi kan ikke gå længere end det her,” vedblev hun.

Det næste øjeblik rejste hun sig raskt fra sengen, tog sin pyjamas af (ja, hun havde taget pyjamas på først, satin – hvis stoffet er af betydning for noget) og sagde, at hun egentlig var mest tilpas sådan. Kun iført g-streng.

Der gik ikke fem minutter før det tynde stykke stof mellem hendes ben var udskiftet med min pulserende pik.

Det var i min korte seksuelle levetid en af de frækkeste og hvert fald længste forspil, jeg havde oplevet så langt. Det var til min fordel, at jeg havde en del alkohol løbende rundt i mine årer, for ellers var jeg kommet allerede på hendes sofa.

Da vi vågnede igen om morgenen, ramte virkeligheden os hårdt. Hun havde jo stadig en kæreste. Og vi arbejdede stadig sammen.

”Du skal passe på, du ikke får en parkeringsbøde,” sagde hun, kort efter vi var stået op, og befriede os dermed begge for at den akavede situationen skulle fortsætte længere end nødvendigt.

Vores forhold blev aldrig, som det var, før den aften vi dyrkede sex. Vi sad efterfølgende sjældent ved det samme bord til frokost. Jeg var ung. Hun var flov.

Et par måneder senere var jeg inviteret med til lærernes årlige julefrokost på skolen. Det var første gang siden oktober Lisa og jeg igen fik snakket ordentligt.

Hun var stadig interesseret i mig, viste det sig.

”Tager du ikke med hjem til mig?”

På det tidspunkt havde jeg fundet ud af, at hendes kæreste vejede dobbelt så meget som mig selv og mildest talt ikke var særlig diplomatisk. Jeg skulle ikke sætte mig i en situation, der potentielt kunne ende med mordet på mig selv.

Jeg foreslog – og det her er ikke noget, jeg har tilføjet for komisk effekt – at vi gik ned i sløjdlokalet og bollede i stedet.

Det ville hun ikke, men meget overraskende spurgte hun, om vi ikke skulle tage hjem til mig vel vidende, at jeg stadig boede hos mine forældre. At jeg med andre ord boede hjemme hos forældrene til en af hendes elever.

Så liderlig var jeg trods alt ikke.

To dage senere modtog jeg en SMS fra hende.

”Hvad siger du til, hvis jeg forlader min kæreste?”

Dengang syntes jeg, det var et vanvittigt forslag, og jeg havde meget lidt sympati for hende efterfølgende, hvilket var totalt unfair af mg. Men det var sådan jeg havde det.

Nu har jeg indset, at det var et fantastisk kompliment, selv om det måske var en uigennemtænkt handling. Men sådan er kærlighed også ind i mellem. For selv om vores interesse for hinanden var fuldstændig forfærdelig dårligt formuleret, så var der en ægte kemi og forbindelse mellem os, inden den dag vi dyrkede sex. Jeg var bare for ung til at forstå, hvordan jeg skulle håndtere det, og hun var, tror jeg, betaget af mig.

I dag bærer jeg kun minderne fra vores fælles oplevelse med stolthed. Og en vis ømhed. Det var total hovedløs betagelse krydret med en frygtløs jagt på seksuel erfaring. Det var historien, om dengang jeg bollede min lillebrors lærer, og hun bollede sin elevs storebror.

You couldn’t write this shit.

//Secret Ambassador