Hvem ved, måske blir’ det til en sang…

Oven på en debat i politiken om at vokse op på Vestegnen fik jeg nogle tanker…

“Hvad kender de til akkorderne i blues, i sus og dus i et villa vejs hus?

på cruise i gennem politik uden puls

Mens vi andre tar´ os en svulstig sjus og sætter os ind i bussen

Vi er dus med chaufførren – ud at køre med de skøre!

i en rus, for 1000 gang forbi Nordvang

mens vi synger med på endnu en sang om hor, mord og ildebrand

få meter væk fra hvor jordmoderen med tvang bragte os til live på en fødegang

hvor vi ikke engang længere har råd til at betale for at blive syet sammen

når der går politik i pisset bliver vi en kalkulered studehandel

udvandede og brugt – et produkt på velfærdens viadukt

sluk for lyset… vi har ikke brug for at se dem! for så det ikke så skide smukt

vi er gyset, det du fejer ind under gulvtæppet

monsteret under sengen der lige har kneppet din datter

– og hun betalte selv penge for det!

vi er ikke jeres kalkulerede marketingsstrategi- politiske svin

i indrømmer jer selv, mens vi i det virkelige liv kan mærke virkelige skrig

men ingen kan høre os, alle passerer uanfægtede forbi

benægter realismen med takt og tone, kæft, trit, retning og pli

skræmtidens børn i en fremtid af magt, bragt af morgendagens teknologi

jeg tæver salt i såret gennem ironi og hård disciplin

billig vin til underklassen – det er vores medicin

lad os få et ordentlig grin at blive fuck´t up på! fra en økologisk industri”.

// Emil Simonsen aka. Orgi-E fra Suspekt