Frej Elbæks vej

frej elbæk

MIN VEJ – Den med Frej Elbæk, Kommunikationschef for IRONMAN!

Velkommen til “MIN VEJ” er en ny serie på dontt.dk!
I hvert afsnit skal vi møde en ny person, som har nået nogle væsentlige mål indenfor hans/hendes erhverv. Vedkommende fortæller kronologisk, hvordan de er nået dertil.
Nogle er gået den naturlige vej, mens andre har gået den besværlige omvej… Alle veje er lige rigtige, og de her “veje”, som vi udvælger, er helt sikkert interessante. 12 afsnit med 12 forskellige personer, de næste 12 torsdage.

minvej
Navn: Frej Elbæk Schjeldal
Job: Kommunikationschef for IRONMAN i Norden, Baltikum og Polen
Alder: 39


ER DRØNTRÆT AF FOLK, DER ER BANGE FOR AT FÅ RIDSER I LAKKEN

Starten:
1977 født og opvokset i kollektiv i Skejby lidt udenfor Aarhus. Boede på 15 forskellige adresser inden jeg fyldte 15år – men mindre kaotisk end det lyder, blot mange boligskift med begge mine forældre, som gik fra hinanden, da jeg var helt lille, og så løber det op.

Skolen:
Gik på N. Koch Skole i Aarhus, og husker tiden som rigtig god. Jeg har ærligt aldrig været noget geni fagligt, til gengæld har jeg haft en række lærere, som jeg virkelig har meget at takke for. Særligt min lærer Stig Mathisen, der senere blev journalist og forfatter. Stig underviste i samfundsfag (orientering hed det, dengang jeg gik i folkeskole), og det var helt klart det fag, jeg syntes bedst om, og min interesse for samfundsforhold og politik blev virkelig motiveret her.
Efter 9. Klasse gik jeg et år på Oure Idrætsefterskole, husker det som et af de bedste år i mit liv. Frihed og muligheden for at være sig selv, og blive bedømt som den man var nu og ikke den rolle, man havde i folkeskolen. 10 mdr. med Surf, ski og gode venskaber. Håber mine to børn også har lyst til at gå på efterskole, når de er færdige med folkeskolen.

Efter Oure tog jeg en HF på Aarhus Akademi, inden turen gik til USA og senere 2 sæsoner som skiguide i Østrig, USA og Frankrig. Kan slet ikke forestille mig, at jeg skulle have gået direkte fra HF til en uddannelse og vil på det kraftigste fraråde andre at gøre det – også selvom vi har politikere, der står og skriger de unge ned i halsen, at det er det, de skal. Se at komme ud i verden. Få danset, kysset og svømmet med delfiner, lige pludselig er du låst i et 9-17 job, og så vil du fortryde, du ikke sagde ja til den kassekredit på 40.000kr, da du var 20 år gammel.

Efter at have stået på ski et par år, gik turen hjem til Danmark. Havde egentlig lige købt en lille andel til 17.000kr i Munkegade i Aarhus, men så fik jeg en kæreste, der boede i København, og så solgte jeg andelen igen og flyttede til København, hvor jeg har boet lige siden.

Først arbejdede jeg på Copenhagen Ski Rejsers kontor, siden fik jeg job hos et IT-firma der solgte webhotel, domænenavne mv. i internettets spæde start. I en periode som 25-årig troede jeg, at fremtiden var slips, skjorte og IT. Det var også der, jeg fik den idiotiske ide, at jeg skulle tage en HD på CBS. 11 mdr. så droppede jeg ud. Det var sgu ikke lige mig og forholdet til min kæreste, som jeg var flyttet sammen med, gik samme vej. Og så sker åbenbaringen, efter diverse småjobs inden for salgs- og reklameverdenen slår Mungo Park, Danmarks mest progressive teater, en stilling op som pressechef. Jeg ved på det her tidspunkt – hånden på hjertet – intet om teater, men jeg har efterhånden været godt rundt i salgs- og reklameverdenen, og har en ide i mit hoved om, at kulturlivskommunikationen trænger til at tage nogle kommercielle virkemidler og metoder i brug. Det præsenterer jeg for den nyudnævnte teaterchef Martin Lyngbo og producent Trine Valentin, og utrolig nok så køber de ideen, og jeg bliver ansat i et felt af 200 ansøgere. Den dag i dag, skylder jeg Martin og Trine en kæmpe tak for at tage chancen med mig. I tre år er jeg pressechef på Mungo Park. I den periode vinder vi Reumert-priser (og bruger pengene der følger med på en plakatkampagne mod Bush Jr., Pia Kjærsgaard og Irans nu tidligere Mahmoud Ahmadinejad, som vi mente alle tre skulle holde deres kæft :-)) og jeg får læst hum.bas. på RUC som åbenuddannelsen ved siden af.

frej elbæk
Efter flere tilnærmelser fra deres side af, siger jeg i slutningen af 2007 ja tak til PrimeTime Kommunikation. Og starter som rådgiver derinde samtidig med, at min kæreste og jeg får vores første barn Svea. Lidt mere end 4 år og en titel som kreativ strateg senere, ligger jeg på en strand på Mallorca og funderer over, om godt job, gode kollegaer, privatsygesikring, pension og frokostordning er det, jeg skal nyde godt af resten af livet. Beslutningen er … nej. Så jeg siger min job op. Kaster mig uden sikkerhedsnet ud i livet som selvstændig, ikke fordi det har været en drøm, men mere fordi at det skal da prøves, og går det galt, kan jeg sgu altid vende tilbage til bureau-verdenen. I de fire følgende år har jeg min egen virksomhed Elbæk Strategi & Kommunikation, og når at sidde med krisekommunikation for en af verdens største alarmvirksomheder, få IRONMAN som kunde og gå ‘one man army’ overfor bureauer med 50 medarbejdere og millioner på kontoen på Folkemødet, og skabe en venue jeg den dag i dag synes er en af Folkemødets allerbedste, på Pilekroen i Allinge.

Foråret 2016, min kollega og partner in crime i gennem 9 år Morten Lintrup (først som kollegaer på PrimeTime – senere delte vi skrivebord – og oftest også kunder – han med sin, og jeg med min virksomhed) kommer og spørger, om ikke jeg vil være med til at starte et nyt PR-bureau King Street PR i samarbejde med Public Affairs bureauet Rud Pedersen og journalisten Sten Kristensen. Endnu engang, hey why not, så det gjorte vi – det var det helt rigtige. Helt rigtigt var det også seks måneder senere, hvor IRONMAN ringer på døren. Jeg havde to år tidligere til Thomas Veje Olsen, direktør for IRONMAN i Skandinaviaen, sagt, at hvis de nogensinde slog en stilling som kommunikationschef på Nordisk niveau, måtte han ikke give det til nogen, før han havde spurgt mig. Har været i gang en måned nu, og er landet i en drømmestilling. Hvor jeg efter 10 år som rådgiver, selv har sidste hånd på beslutningerne og ikke kan gemme mig bag min rådgiverrolle. Det er sindssygt motiverende. Og jeg har lovet mig selv en ting. Vi skal turde være modige i vores kommunikation og i vores beslutninger. En ting har mine mange år som rådgiver og selvstændig lært mig. Jeg er fuldstændig allergisk overfor folk, der lever efter devisen, at det mere handler om at minimere risikoen for ridser i lakken end det handler om at forfølge muligheden for det ekstraordinære.

Der er masser af ting jeg ville gøre om, hvis jeg havde vist, hvad jeg ved nu. Og jeg har begået fejl, nogle store nogle små. Men det afgørende er for mig ikke størrelsen på fejlen, det er hvorvidt man tager læringen ind og bruger det fremover.

Det gode råd
Gør det! I ramme alvor, jeg har aldrig fortrudt noget, jeg har gjort, men har fortrudt en del ting jeg ikke har gjort. Eksempelvis dyrkede for lidt sport fra jeg var 18 til jeg var 25. Det irriterer mig i dag, hvor jeg har alderen til at være Old Boys motionscyklist :-). Tænk, hvad det kunne være blevet til. Og selvom mange af mine kammerater tjener mange flere penge end mig, har bugnende pensionsopsparinger og hvad ved jeg. Så skal man også turde at gå efter interessen og ikke pengene. Jeg kender folk, der brokker sig over deres arbejde, og når man så spørger hvorfor de ikke stopper og laver noget andet, så vægter pengene og sikkerheden pludselig højest. Det er altså ikke et nederlag at gå ned i løn, hvis du får et job, du synes er sjovere. Men vi lever i en verden, hvor meget bliver bedømt på økonomisk velstand, og mindre på “Er du glad?”

En anden ting, jeg har gjort, er at bruge alt, alt for mange frivillige timer på alt fra politik til fodbold og skøre cykelprojekter. Men det er er det hele værd, og hvad det ikke giver i kroner og øre, giver det i netværk og kontakter, jeg bruger den dag i dag. Uden der skal gå JFK i det, så handler det sgu nok lidt om, at jeg synes det er en god ting at spørge, hvad man kan give og ikke hele tiden spørge, hvad man kan få.

Og sidst, men ikke mindst, giv chancen videre. Som jeg nævnte, fik jeg en chance på Mungo Park. Det forpligter, og jeg forsøger så meget jeg kan, at give den chance videre. Alle har brug for en hjælpende hånd, så pass it on.

/Frej Elbæk
virksom_banner