FED OG FORFÆRDET

lytzen_dontt.dk

“Jeg har ladet mig lokke til en udfordring.” Sådan lyder starten på “dagens dontt” det fra Thomas Lue Lytzen

2017 skulle egentlig blot være året, hvor jeg tog revanche for den noget uheldige kombination af Ironman Copenhagen og et maveonde i 2014. Ingen tvivl om, at det var en kæmpe oplevelse af kæmpe sig igennem de 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,180 km løb – og rent faktisk nå i mål foran et kæmpe menneskehav på hjemmebane i København – men tiden blev ikke som håbet og planlagt. Derfor gør jeg efter et par års pause et nyt forsøg.

Året skulle således handle om at bygge form, bygge op og kulminere i august. Det kræver ikke alene disciplin, men også motivation. Og det kan være at finde, når målet ligger langt ude i fremtiden. Men motivation har jeg fundet. Jeg kommer til at deltage et format, der hedder Big Four, og som kombinerer nogle af de største stævner på i Danmark, nemlig Copenhagen Marathon, den halve ironman i Kronborg, selve Ironman Copenhagen og endelig som en skarp sæsonafslutning halvmaraton i København til efteråret. Dermed sikrer jeg mig ikke blot ét, men fire mål i løbet af sæsonen, og individuelt fire muligheder for at teste mig selv

Alle fire stævner har tidligere racet hver for sig, men nu får jeg en ramme, der føles større end blot den enkelte konkurrence. Men så langt er jeg slet ikke lige nu.
Offseason er  lige slut. Julen har været hård, og jeg føler mig fed og forfærdet over for udfordringerne, der venter. Samtidig har jeg pålagt mig en ekstra og omfangsrig udfordring: Jeg begynder nyt job i næste uge med et hav af udfordringer.

Jeg skal altså på en hverdag til at balancere mellem arbejde, træning, der gør mig skarp og kulminerer i august samtidig med, at jeg gerne vil performe nogenlunde til de andre stævner i Big Four – forfængelig er man jo altid. Og så skal det også balancere med et socialt liv, hvor der er plads til både at spise og drikke godt.

Det har mine god ven Aleksandar fra OOB life lovet at hjælpe med ved at skræddersy det helt rette program, som tager højde for at jeg ikke af bruge 20 timer om ugen på at stå skarpt og derfor har brug for et forløb, der giver den rette balance mellem arbejde, træning og socialt liv. Og som gør mig i stand til at nå mine målsætninger:
CPH Marathon: 3 timer og 5 minutter (Personlig rekord i Berlin i 2015 på 2:58)
KMD Ironman 70.3 Kronborg: 4 timer og 45 minutter
KDM Ironman Copenhagen: Under 10 timer og 30 minutter
CPH Half: 1 time og 25 minutter

Det er nærmest blev en sport at udstille mennesker, der dyrker, hvad nogle kalder, “ekstremsport”. Vi, der oplever, at vi ikke blot bliver fysiske, men også mentalt stærkere og får større udskud ved at bruge timer på cyklen eller i løbeskoene, er grundlæggende dårlige mennesker: Vi er egoister, vi tænker kun på os selv, og vi har overhovedet ingen empati over for mennesker, der ikke dyrker sport som os. Det er blot nogle af de mærkater, jeg har hørt og læst hæftet på os.

Man skal jo aldrig gå af vejen for en god diskussion, men jeg vil i stedet forsøge at vise at man godt kan få en hverdag til at fungere, at man godt kan være både en god pårørende, ven og kollega, selv om man er triatlet og har sat sig nogle målsætninger, som man arbejder ihærdigt på at indfri. Derfor vil jeg frem, til sidste stævner i Big Four er gennemført i september, løbende fortælle om mine erfaringer som træningen og konkurrencerne skrider frem, om hvordan formen er, og om den der såkaldte work-life-training-balance rent faktisk balancerer.

Thomas Lue Lytzen