Facebook er jo bare ligesom Brugsen

Jeg er venner med Facebook. Og alle mine andre venner kan bevidne, at det er et tæt venskab, der bliver plejet og dyrket flere gange dagligt. Facebook bliver beskyldt for meget. Det er overfladisk, det er for længst overhalet af andre, nyere og mere smarte sociale medier. Og det er en tidsrøver, spild af tid, ligegyldigt støj, og det erstatter det personlige møde mellem mennesker.

Men det er jo egentlig ikke meget anderledes end den gode gamle købmandsbutik i provinsen. Da jeg var barn i Jylland, yndede jeg at tage med mine forældre på indkøb i den lokale Brugs. For det var her, man kunne få den seneste sladder, her man kunne blære sig med sine nye sko, udveksle gode råd, få en snak med skoleinspektøren eller lokalpolitikeren, eller se tilflytterne an. Opslagstavlen lige ved indgangen bugnede altid med små sedler om ”Babysitter søges”, ”Havetraktor sælges”, ”Nye gymnastikhold i forsamlingshuset” eller andre efterlysninger, oplysninger og små beskeder. Dengang var jeg mest bare fluen på væggen. Det var de voksne, der aktivt tog del i dette netværkeri. Nogle mere end andre. Nogle kom for at købe stort ind, andre skulle bare have et pund smør, men næsten alle fik lige en opdatering hen over køledisken. Og stod du og talte med én henne ved konservesdåserne, kunne du være næsten sikker på, at en tredje lige kom forbi og blandede sig lidt i samtalen.

Facebook er vores tids købmandsbutik. I stedet for at ligge på hovedgaden, ligger den bare på mobilen – og den har kunder fra hele verden. Det er her, du møder bekendte, gamle skolekammerater, tidligere kolleger og folk, du måske ikke ville invitere hjem i din stue, men som du alligevel gerne lige vil sludre med eller bare følge med i deres liv. Du kommer her måske lidt oftere end nødvendigt, fordi du er nysgerrig, og du er den passive iagttager eller den aktive debattør. Du får de nyeste nyheder, og du kan altid finde én der lige kender en anden, der har en god tømrer eller vinduespudser, de kan anbefale.

Ligesom jeg elskede turen til Brugsen dengang i firserne, elsker jeg Facebook. Det er et vidunderligt demokratisk værktøj. Og når man som jeg er politiker, er det en enestående måde at komme til orde på, og at lade andre komme til orde, kommentere, kritisere, rose, give input, dele viden eller bare blive klogere. Jeg indrømmer gerne, at jeg bruger meget tid på at tjekke nyhedsstrømmen, se hvad andre skriver eller linker til eller til selv at skrive opdateringer eller poste billeder, jeg tænker kan være interessante for andre at se. Jeg bruger Facebook til at komme ud med mine politiske visioner og budskaber og til at fortælle om alle de skønne ting, der sker i København. Og så er facebook genial til at udvide og vedligeholde sit netværk – og lige få den seneste sladder. Præcis som dengang i Brugsen.

//Pia Allerslev