Der har hersket kaos omkring fodboldklubben Lyngby Boldklub. Ejeren Hellerup Finans er gået konkurs, hvilket har betydet at “de er ved at tage fodboldklubben med i faldet”. 

Der har gået mange rygter, ligefra konkurs, redning fra lokal investorgruppe til, at en Premier League klub vil købe klubben.
Pt. er status, at spillerne har mulighed for, at smutte kvit og frit fra natten til onsdag.

Der har været intens dækning fra de danske sportsmedier, men til nu har spillerne totalt lukket i.

Men Lyngby profil og målmand Mikkel Andersen har overfor Dontt.dk valgt, at fortælle fra sin hverdag.

Mikkel,

Hvordan ser din hverdag ud pt.?
Min hverdag er meget fra time til time, selvom vi prøver at tage hverdagen som sædvanligt. Som familiefar gør man sig selvfølgelig nogle tanker. Jeg har både kone og barn. Det ansvar er jeg bevidst.

Hvordan tackler du det så med familien?
Først og fremmest har jeg aldrig fortrudt, at jeg er taget til Lyngby Boldklub. Det er et spændende projekt, og jeg tror på, at det kan det også være fremover.

Molly er faldet godt til i sin vuggestue, vi har slået os ned i en god lejlighed osv. Så vi forholder os til situationen, men vi tænker mere i løsninger og afventer ellers. Vi håber på, at Lyngby Boldklub overlever.

Hvordan er hverdagen i Lyngby?
Der er ikke længere frokost, og andre småting mangler, men vi har virkelig nogle fantastiske folk omkring os. Vores holdleder vasker som intet var sket, vores træner og lægestab arbejder fokuseret, og vi spillere kigger kun frem mod sæsonstart, når vi er på træningsbanen. Jeg går stadig ud 15-30 min. før træningerne og min målmandstræner Claus Fallentin er virkelig god til, at holde dampen op for mig.

Hvem får i information fra omkring situationen?
Det gør vi fra vores Cheftræner og selvfølgelig Spillerforeningen. Vores anfører er også god til at informere os.

Hvor meget kontakt har i med Torben Jensen?
Vi har haft et møde med Torben fra i fredags, hvor vi blev informeret om den daværende situation.

Har du noget som du gerne vil sige til jeres/klubbens fans?
Vores fans er utrolig tæt på det hele. De er en kæmpe del af alt. Så når jeg tænker Lyngby Boldklub, så er de også inkluderet. Mine tanker er i høj grad ved dem også. Vi kæmper for, at Lyngby Boldklub også fremover skal have et Superligahold.

Ved du hvad der skal ske med din egen karriere?
Nej det gør jeg ikke. Jeg forholder mig til situationen. Sportsligt er jeg i “nuet”. Det har jeg lært af mine mange år i fodbolden.

Kunne i finde på, at tage til udlandet igen?
Jeg har ambitioner om at tage afsted igen. Det er vi i familien enige om. Men hvis jeg skal til udlandet igen på en god hylde, så handler det om at gøre det godt herhjemme. Mit fokus er på Lyngby Boldklub, til jeg får andet af vide.

Om Mikkel Andernsen:
29 år
Professionel fodboldspiller i Lyngby Boldklub. (Tidligere AB, en række engelske klubber og FC Midtjylland)
Gift med Nadja, hvor de sammen har Molly på 2 år.