DET SKAL HANDLE OM LYST

lytzen_dontt.dk

Jeg strakte våben, kapitulerede, kastede håndklædet i ringen, slukkede alarmen, vendte mig og sov videre. Og egentlig er jeg først ved at vågne nu. Til lyse timer, til lyst til at hoppe i løbeskoene, til at tage cyklen ud på landevejen og nyde, at Mordor har sluppet sit tag i Danmark.

Jeg havde lovet både mig selv og jer at skrive oftere. Det skulle have handlet om, hvordan man opretholder motivationen, når mørket har sænket sig over landet, kulden bidt sig fast, og det kræver udklædning i stil med Michelin-manden blot at bevæge sig ud på en løbetur.

Men nej, jeg holdt ikke motivationen oppe, jeg sank ned i mig selv, røg i asfalten på en løbetur og fik mig en krigsskade, der gjorde at jeg med ‘god samvittighed’ kunne blive liggende på sofaen. Da solen så endelig skinnede lunt et par timer, hoppede jeg på cyklen uden at være klædt ordentligt på. Og blev syg.

Timerne på sofaen fik mig også til at reflektere. Måske var det lidt for ambitiøst med nyt job og fire større stævner i ét og samme år samt ønsket om også at leve nogenlunde godt med god mad og plads til rødvin.

Jeg har helt sikkert strammet skruen lidt, men nu. Nu er det lyst, nu fryser det (næsten) ikke mere, nu skinner solen (sådan da). Nu kan cyklen komme på landevejen, løbebanen på Østerbro Stadion kan blive genindtaget. Og måske går der kun en måned, før Øresund har nået en temperatur, hvor man ikke øjeblikket bliver til en isterning, skulle man kaste sig i bølgen blå.

Hvad er det så, jeg forsøger at fortælle? Hvad har jeg lært af vinterens mørke timer og manglende lyst til træning? Egentlig ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen eller tidligere har praktiseret. Nok snarere en understregning af, at det først og fremmest handler om lyst, jeg er ikke i nærheden af podiepladser, jeg er bare en glad motionist, som finder glæde og energi, når jeg presser mig fysisk. Træning, der bliver sur pligt, er ikke konstruktiv.

Jeg har egentlig altid haft det sådan, at al træning er god træning, så længe der er en rød tråd i træningen. Man skal nok komme til Rom, selv om omvejene kan blive lange og slidsomme. Men mange lange, rolige og ofte endeløse timer er ikke den eneste og mest effektive vej til at opbygge form.

Sammen med min gode ven Aleksandar Sørensen-Markovic fra OOB life arbejder jeg løbende med at holde fokus på at jeg træner intensitet, før jeg træner udholdenhed. Der er der tre grunde til:

Intensitet før udholdenhed: Der er en sammenhæng mellem, hvor dygtig du er på kortere distancer, og hvor god du kan blive på længere distancer. Det betyder ikke, at fordi du er hamrende god til at løbe 3.000 meter, at du så kan løbe et hurtigt maraton, men at du har et rigtig god afsæt til din specifikke maratontræning, hvis du har forbedret dig på kortere distancer.

Effektivitet og tid: Når du baserer din træning på intensitet, skal du ikke træne så længe for at opnå en samlet belastning i træningen, som styrker formen. Og det er især en fordel, når man tager det danske vejr, hvor landet henligger i mørke og kulden halvdelen af året, og en travl hverdag i betragtning.

Variation: Variation i træningen er vigtigt – både fysisk og mentalt – for at undgå at krop og hjerne bliver træt. På samme måde som det er i jobbet og i livet generelt. Gentagelse af kedelig og dræner motivationen.

Så læresætningen fra vinterens mørke er: Læg kræfter i det, vær effektiv og variér. I træningen. På jobbet og i livet.

/Thomas Lue Lytzen