Byen har fået en stemme mere

copenhagen-denmark_byens-1

Podcast er et af tiden mest populære medievalg, og for nogle uger siden kom der en mere på “gaden” Det er en særdeles god bekendt af dontt.dk der er ene af 2 bagmænd. Det er nemlig FCK fotograf Andreas Højberg, der sammen med Daniel Sichlau vil bevise at herremagasin-journalistik kan være andet end glitret papir og annoncer for urmærker og parfumer.

De første 3 afsnit er allerede udgivet, hvor man blandt andet har kunne møde Thomas Delaney og rapperen Pede B.

Vi tog en snak med dem, om det nye københavner projekt:

1. Hvad er Hr København?
Hr. København er en helt ny podcast til mænd i København. Produceret af københavnere for københavnere. Vi hylder byen de ikoner, der bor her eller kommer fra byen.

2. Hvordan er det (initiativet) blevet modtaget?
Rigtig positivt. Folk har været gode til at tage den til sig, måske fordi det netop er det de københavnske mænd mangler i deres dagligdag. Men som med alle andre nystartede projekter, skal vi selvfølgelig finde vores ben, men det ser positivt ud.

3. Hvorfor som podcast?
Podcast-mediet er det perfekte medie til den travle metropolit. Tid er penge, og underholdning ‘On the go’, eller mens de praktiske opgaver bliver klaret, er en gave.

Vi har dog også en mission. Vi vil bevise at den klassiske herremagasin-journalistik også kan være i en anden indpakning end glitret papir og store annoncer fra ur mærker og parfumer.

4. Hvor tit kommer der en ny?
Vi sigter efter at optage mellem 1 og 2 om måneden, men skal ikke afvise at det kan blive hyppigere. Det vigtige for os, er derimod at podcasten kommer, når vi har noget relevant og spændende på menuen. Hellere kvalitet frem for kvantitet.

5. Hvad er ambitionen med det?
Ambitionen er at lave et københavnsk herremagasin, der er eviggyldigt og som man får lyst til at høre igen og igen. Og ellers så lad os se hvad fremtiden bringer.

Lyt til podcasten her!

————————————————————

Vidste du at Oktober KBH laver podcast?

Danskerne lytter til podcast som aldrig før. I år har over 750.000 danskere lyttet til podcast, hvorfor også I bør overveje, at tilføje podcast som en del af jeres marketing/kommunikation.

Oktober KBH kan hjælpe jer med podcast-serier, branchenyheder, lydportrætter og lignende. Man behøver ikke længere specialbyggede lydstudier, store setups eller dyre radioværter. Oktober KBH har alt det fornødne udstyr, og har allerede lavet podcast for flere af vores kunder.

Skriv her, og få et uforpligtet bud på hvordan Oktober KBH kan hjælpe jer.
KONTAKT HER
Om Oktober KBH