Faxe Kondi har indledt et samarbejde med den grønlandske designer, Bibi Chemnitz, som udgiver en ny tøjkollektion inden længe. I den forbindelse har vi taget en snak med Bibi Chemnitz for at høre, hvordan hendes baggrund har påvirket tøjkollektionen.

Starten på brandet – Bibi Chemnitz  
“Der har nok altid gemt sig en designer i mig. Siden jeg var helt lille, har jeg fået at vide, at jeg havde en kreativ side, som i dag er blevet min levevej” siger Bibi Chemnitz.

Selvom Bibi Chemnitz altid har udvist en kreativ side, så begyndte hendes karriere for alvor, da hun studerede på TEKO (beklædningshåndværker, red.), hvor hun kom i praktik i en butik med et syværksted. Bibi tog her det første spadestik og begyndte for snart 12 år siden, at udarbejde design i sit eget navn: BIBI CHEMNITZ.

“Min første produktion syede jeg helt på egen hånd. Det blev til rigtig mange hoodies og mange lange aftener ved symaskinen. Heldigvis for mig var der en række fine butikker, som fra start så potentiale i mine designs, og allerede der var jeg altså igang.”

Bibi Chemnitz x Faxe Kondi
Potentialet i Bibi Chemnitz’ design er også blevet anerkendt af Faxe Kondi, som i starten af året indledte et samarbejde med den grønlandske designer.

Faxe Kondi har en helt speciel historie med Grønland, hvor brandet er mere eller mindre er blevet en del af den nyere historie. Siden starten af 80’erne har Faxe Kondi været til stede på det grønlandske marked, hvor de har fået en helt speciel respons fra det grønlandske publikum. Det er det, som de vil give tilbage nu.

Kollektionen kommer til at bære præg af en kombination mellem den vilde grønlandske natur, dens gamle traditioner og det københavnske statiske storbymiljø. Om kombinationen mellem Grønland og Danmark ser Bibi en naturlig forbindelse:

“For mig er det naturligt, at inddrage noget fra begge verdener. Det er jo mit liv, min opvækst og min historie. Hvis ikke jeg gjorde det sådan, så ville det være mærkeligt for mig, og jeg tror ikke, at jeg ville have samme glæde ved at lave det, som jeg laver nu.”

Tøjkollektionen mellem Faxe Kondi & Bibi Chemnitz bliver lanceret d. 10 august under den københavnske modeuge ved et event i Warehouse9 i Kødbyen, hvor der bl.a. vil være mulighed for at se og købe forskellige styles fra kollektionen: “Vi er virkelig spændte på at vise tøjet frem for første gang. Det har været et helt specielt projekt at være en del af, og vi håber virkelig, at folk kommer til at tage godt imod det” siger Bibi Chemnitz

Fremtiden
Planerne for Bibi Chemnitz og hendes brand er fremadrettet, at kunne holde følingen med alle elementerne i virksomheden. Bibi og hendes kæreste, David, har ikke nødvendigvis nogen drøm om, at brandet skal blive et stort foretagende. Drømmen er nemlig en helt anden:

“Vores drøm er at blive gammel med brandet. Jeg vil arbejde og udvikle brandet, indtil jeg simpelthen ikke kan mere. Det skal være sjovt og udfordrende, men vi skal stadig holde fast i vores rødder og blive ved at lægge følelser i de ting, som vi laver. Hvis vi kan lave det, som vi elsker, så længe vi har lyst, så kan vi ikke bede om mere.”

I kan købe den nye super fede tøjkollektion fra d. 1 september på www.bibichemnitz.com og i udvalgte butikker i Grønland.