Video: Beyond borders

Andreas von der Heide

Det danske tøjmærke Les Deux sætter, sammen med Kopenhagen Fur, fokus på mangfoldighed som den primære driver for kreativiteten. Les Deux ejer Andreas von der Heide sætter i dagens dontt ord på projektet her! Se video forneden.

– Af Andreas von der Heide:
Når en iværksætterdrøm bliver en livsfilosfi og mere end bare den næste kollektion.

Hvis vi bare er endnu et tøjmærke, hvad er så vores berettigelse i markedet? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv de sidste 6 år – igen og igen.

Les Deux blev skabt af to personligheder der, med hver deres kultur, kunne inspirere hinanden og omfavne mangfoldigheden. Les Deux er født med internationale rødder. Navnet er fransk, founderne er fra to forskellige kontinenter og ambitionerne har siden den første efterårsaften, hvor vi etablerede Les Deux, været internationale.

Forskelligheden bragte os sammen og vores mål var at kombinere det klassiske look med urban kultur. Mere tænkte vi ikke over det. En klassisk iværksætter historie der tager fart, og hvor armbevægelserne er det der fylder indtil man får spørgsmålet – ”har verden brug for endnu et tøjmærke?” Svaret er nej – det har verden ikke, men verden har mere end nogensinde behov for at samle sig og skabe relationer samt lade sig inspirere på tværs af grænser og kulturer.

Vi lever i en verden, hvor vi er connectede med hinanden 24/7, men vi har aldrig virket mere splittede. Som samfund synes vi i stigende grad at finde sammen med mennesker, der ligner os selv: Vi er bange, så vi lukker i for det, der kommer udefra for at genskabe den virkelighed, vi kender og derfor ser vi Brexit, Trump, som præsident, terror, Syrien krigen og jeg kunne blive ved.

Andreas von der Heide
… For at svare på ovenstående. Vi er ikke ”bare” endnu et tøjmærke! Vi er en stor international familie, som skaber inspiration, udtryk og drømme gennem tøj. Vi skaber et tilhørsforhold, som folk har mere brug for end nogensinde før. Vores berettigelse skal ikke leves gennem tøj, men gennem de mennesker der bærer vores tøj. Vi tror på, at vi er en generation der skal bevise at vi kan leve sammen.

DNA’et har ikke ændret sig – den har altid været der. Les Deux er skabt og bygget på forskelligheder, som har brudt grænserne og ladet sig inspirere af hinanden.

Hvor historien i de indledende kapitler har handlet om entreprenørånden, skal de næste kapitler handle om at bygge en verdensomspændende familie der med stolthed vil være en del af en rejse, hvor vi lader os inspirere af forskelligheder.

I samarbejde med Kopenhagen Fur har vi lavet en brand film, som understøtter den titel vi har givet filmen:
I forskelligheden ligger styrken.

Filmen er produceret af Gobsmack Production i samarbejde med The Base og co-instrueret af Stefan Pflug og Niclas Hemming. De sagde noget som hele modebranchen kunne lære noget af: ”Modebranchen er i sig selv et organ der hele tiden fødes af kulturelt råderum – netop dér, finder vi berettigelsen til at levere budskabet: ”Verden er størst for dem der lever med åbent sind”.

/Andreas von der Heide

Se videoen her: