Det københavnske sneakerbrand, Arkk Copenhagen har netop præsenteret sit andet årsregnskab. Det viser et imponerende overskud på 6,5 mio DKK, hvilket er en femdobling af bundlinjen der går fra 1,3 mio.

I følge de to grundlæggere Kasper Rasmussen og Thomas Refdahl, så handler det om tre ting.

  • Den globale ekspansion
  • Investering i forskning og produktudvikling
  • Opbyggelsen af et stærkt og passioneret team.

Medstifter og administrerende direktør, Thomas Refdahl, glæder sig over året, der gik: 
Han siger til Dansk Mode og textil:
– Vi er i ledelsen tilfredse med årets resultat der er skabt på baggrund af en kombination af et stærkt globalt salgsnetværk, solid markedsføring, gode produkter og dét faktum, at vi har bygget en moderne virksomhed. Alle systemer, procedurer og arbejdsgange er valgt og implementeret med fokus på skalerbarhed og effektivitet, siger han. 

Investering i forskning og designudvikling: 
Kreativ direktør og medstifter Kasper Høj Rasmussen forklarer:
– Vores stærke design-DNA har rodfæste i dansk design og arkitektur, og det vil den blive ved med at have. Dog er det stadig vigtigt for os, at udvikle sneakers som kan forstås i Hong Kong såvel som i Tokyo, København og London. Vi arbejder fokuseret på at udvikle produkter, der går godt ud af butikkerne uden at gå med kompromis med vores ikoniske designs, som vi vægter utrolig højt. 

Globalt salg skal udvides i 2018
I dette regnskabsår har ARKK Copenhagen udvidet deres salgsnetværk til godt ti nye lande, hvilket betyder, at virksomheden nu har partnere i 37 lande. I slutningen af 2017 vil virksomheden påbegynde etableringen i USA, hvilket bliver fulgt op med etablering i  Kina i starten af 2018. Den unge virksomhed har en ambition om at etablere sig i Rusland, New Zealand, Australien, Sydkorea og Canada i løbet af 2018.
Arkk Copenhagen har hovedsæde i København, med 13 ansatte.

Læs hele nyheden her.